Sæt kryds - 'Klubmesterskab 2019'

22. juli 2019 18:06 , af Mona Øster

Kom til 'Klubmesterskab 2019' lørdag den 31. august, hvor klubben arrangerer en hyggelig dag med en masse tennisspil og fest i klubhuset om aftenen.

Alle kan være med, uanset niveau og alder. Vi sætter kampene op ifht. niveau, så alle får nogle gode og sjove kampe - vi kalder det et mesterskab, men selvom æren er på spil, så er det vigtigste en masse socialt samvær med gode mennesker, som også godt kan lide at spille tennis.

Der bliver sat sedler op i klubhuset, hvor man kan tilmelde sig til:

- Single: Damer / Mænd

- Double: Damer / Mænd / Mix

Så skynd dig at finde en god tennismakker til en double eller kom frisk og stil op i single. Tenniskampene forventes at starte kl. 9 og klubfesten kl. 18.30 - man behøver ikke at kunne deltage i begge dele. Nærmere info og invitation kommer senere.

Mange hilsner fra Bestyrelsen