Vi oplever stor efterspørgsel efter at spille 'Padelturnering for alle'- det er mega fedt! Derfor har vi valgt at udvide turneringen fra 1 til 2 gange i måneden, nemlig 1. og 3. tirsdag. Det sker fra oktober, og aktiviteten kan allerede nu ses i kalenderen.
For at skabe jævnbyrdige kampe opdeles turneringen i en A-række og en B-række. Hvilken række man tilmelder sig, er op til holdenes egen vurdering, og alle valg respekteres fuldt ud.
Som udgangspunkt er A-rækken tiltænkt øvede spillere, mens B-rækken er for letøvede/øvede spillere.
Har I allerede nu meldt jer til turneringen den 1. tirsdag i måneden, men ønsker at skifte række, kan man afmelde og tilmelde sig den anden turnering. Det er også en mulighed at deltage i begge. Flere vil måske niveaumæssigt ligge midt i mellem, og det er helt ok at deltage i begge.
Har du ikke en fast makker, så spørg i klubben – måske er der andre, der mangler én.