Kom og spil - aktiviteter 2022!

1. maj 2022 15:06 , af Mona Øster

Hver tirsdag er der planlagt aktiviteter, hvor der enten kan spilles TRIM eller DameJAM. Målet er, at alle har mulighed for at spille på kryds og tværs, uden at have en makker på forhånd.

Til begge TRIM sluttes der af med social hygge og fællesspisning. Pris for deltagelse inkl. mad er 30 kr.

Single TRIM spiles med rangliste hver 2. tirsdag fra kl. 16.30 til 18.30, første gang den 3. maj. Selvom der er rangliste, er turneringen også helt nede på jorden og alle kan deltage. Der spilles efter niveau, så du møder andre på dit eget niveau på tværs af køn. Første gang er den 3. maj.

Tilmelding via kalenderaktiviteten eller til Niels Hansen på 23 32 63 24. Der er plads til maks. 15 spillere.

Double TRIM spilles uden rangliste, og foregår hver 2. tirsdag fra kl. 16.30 til 18.30, første gang den 10. maj. Man tilmelder sig via aktivitetskalenderen og bliver herefter sat sammen med en makker, så alle hold er nogenlunde jævnbyrdige. På den måde skulle alle deltagere, stærke som svage gerne få en god spilleoplevelse krydret med social hygge. Hvert hold møder to andre hold, og der spilles et sæt mod hvert hold. 

Tilmelding via kalenderaktiviteteten enten via Memberlink eller hjemmesiden.

DameJAM er en social damedouble for nybegyndere og øvede, hvor doublerne sammensættes, så både nye som øvede kan få mulighed for at spille sammen. Den ligger hver 2. tirsdag fra kl. 19-21 - tilmelding via Memberlink eller hjemmesiden. Første gang er den 3. maj.

Vedhæftede filer