Kom og se turneringskamp i padel

10. april 2023 12:57 , af Mona Øster

I morgen tirsdag den 11. april kl. 18-21 fyldes vores 2 padelbaner med dygtige padel-spillere og ikke mindst 'gamle' Kjellerup-drenge, bestående blandt andet af Thomas Munk og Uffe Lejsgård. Det sker i forbindelse med, at holdet 'Team 8620' kommer og spiller hold-kamp mod 'Hinnerup Padel' i ARLA Protein Ligaen. Der spilles 4 doublekampe med bedst af 3 sæt - 2 runder med 2 doubler i hver, hvor det ikke er tilladt at spille med samme makker i begge runder. 

Det bliver megafedt med deres besøg, hvor vi har mulighed for at se nogle spændende kampe med dygtige padelspillere. Vi er rigtige glade for, at begge hold vil komme til Kjellerup - så kig forbi og hjælp med at heppe på vores Kjellerup-drenge.